skip to Main Content
TORI COOPER

TORI COOPER

Balletinstruktør, Dans for Parkinson

Tori Cooper er balletinstruktør på Tivoli Balletskole siden 2014. Tori er også del af Tivoli Balletskoles særligt uddannet lærerteam, der siden 2016 underviser i Dans for Parkinson’s. Tori er engelsk og uddannet som balletdanser på Royal Ballet Senior Associates, Birmingham og Northern Ballet School, Manchester. Hun er desuden certificeret i Dance for PD® Advanced Teacher Level under David Leventhal – det originale danseundervisningssystem for Parkinson patienter fra USA.

Tori startede sin karriere som danser i Ballet Irland og blev i 2001 ansat i Tivoli Balletteater, hvor hun har danset og fortolket roller som Columbine (pantomimerepertoire), Tommelise (Tommelise), Ballerinaen (Tinsoldaten). Tori har desuden medvirket som danser og ’dance captain’ i flere operaer på Det Kgl. Teater, deriblandt Romeo og Julie, Tannhäuser, Turandot og Salome, i musicals på Det Ny Teater som Skønheden og Udyret samt Phantom of the Opera og arbejdet med koreografer som Flemming Flindt (Dødens Triumf), Steen Koerner (Sylfiden) og Jo Strømgren (Flagermusen). Tori har sammen med Tivoli Ballet Teater deltaget i flere statsbesøg med HM Dronningen og i den forbindelse optrådt i bl.a. Tokyo, Jakarta og Seoul. Siden 2010 har Tori også været tilknyttet Tivoli Balletteater som lærer for kompagniet og som instruktørassistent på en lang række balletter og pantomimer, deriblandt Konservatoriet (August Bournonville), Nøddeknækkeren (Peter Bo Bendixen), Tommelise (Dinna Bjørn) samt Accordion Stories (Tim Rushton).

For Tori består ballet af følgende ingredienser (på engelsk): B for Balance, A for Artistry, L for Love, L for Lengthen, E for Elevation og T for Technique. Denne opskrift bruger hun i sin undervisning af både professionelle og amatører, voksne og børn. Sit koreografiske talent bruger Tori til at skabe balletter til balletskolens forestillinger, ligesom hun har koreograferet musikvideoer, modeshows og balletter til bl.a. Trash Couture og Tivoli Balletskole. Tori er en eftertragtet underviser og er udover sit arbejde i Tivoli Balletteater og på Tivoli Balletskole, fast gæstelærer hos Dansk Danseteater og Dansehallerne.

Tori har som anerkendelse for sit arbejde som danser og instruktør modtaget Tivoli Balletteaters legat i 2002 og 2007, Tivolis 10 års jubilæumsnål i 2011, samt Balletmester Albert Gaubiers legat i 2017.

Back To Top