MY LINDBLAD SZLAVIK
Contemporary instruktør
My Lindblad Szlavik er contemporary dans instruktør på Tivoli Ballet Skole siden 2017. My er opvokset i Sverige og uddannet moderne danser fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2003.
Igennem sin karriere har My arbejdet som professional danser, koreograf og danseformidler både nationalt og internationalt, som f.eks i New York, Istanbul, Helsinki, Grønland og Ghana. Muligheden for at møde nye kulturer og udveksle unikke erfaringer gennem dansen er en vedvarende drivkraft for Mys virke.
Som professional danser har My altid arbejdet freelance og har danset for mange forskellige koreografer som f.eks Ursula Eagly, Luis Malvacias, Irené Hultman, Cristina Caprioli, Klara Elenius og Tali Razga.
De seneste år har My fokuseret på sit koreografiske virke, hvor hun kunstnerisk er interesseret i at styrke det tværfaglige samarbejde mellem dans og musik. Hun har skabt flere koreografiske værker i samarbejde med forskellige komponister og musikere som Jørgen Teller, Kim Helweg og Mikkel Szlavik. Hendes koreografier er blevet opført både nationalt og internationalt.
My er en erfaren og respekteret underviser, der udover Tivoli Ballet Skole, også er fast tilknyttet Det Kongelige Teaters Balletskole i København og Åben Dans i Roskilde. Hun er en eftertragtet gæstelærer deriblandt hos Copenhagen Contemporary Dance School og Danseakademi City Ballet.
My har i løbet af sin karriere modtaget forskellige stipendier og produktionsstøtte fra blandt andre Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Oticon Fonden og Dansk Skuespiller forbund.